Historie

Apollon blev bygget i perioden december 2000 - september 2001, men inden da var gået en en lang periode fra foråret 1998 for at skabe det finansieller grundlag for byggeriet.

I foråret 1998 havde jeg det første møde med Struers erhvervschef på det tidspunkt, Erik Krarup - og selvom han sandsynligvis både da og senere havde svært ved at tro på projektet, så var han så professionel, at han alligevel fandt den bedst mulige vej.

I begyndelsen fik projektet anvist en placering på havnen, og Freddy Nielsen, FN Tegnestuen lavede en skitse - et flot hus på en flot placering.
Efterhånden som projektet fik bredere og bredere støtte gik det op for kommunens planudvalg, at der var rigtig mange problemer i en havneplacering, og på et offentligt møde på Handelsskolen argumenterede borgmesteren for at placere biografen på Tegltorvet - der hvor det gamle Folkets Hus lå på det tidspunkt.

Vi arbejdede herefter videre med nye skitser til en placering på Tegltorvet, men efter 6 måneder måtte den daværende socialdemokratiske borgmester igen rive grundlaget væk under projektet, idet han havde fået problemer med sit bagland - som iøvrigt endte i byggeri af et nyt Folkets Hus.

Vi fik anvist den tredje placering på "Frelsens Hær grunden", hvor biografen endte med at blive bygget.

Vi var i virkeligheden på vej med en byggeaftale med KPC Byg i Herning, men i 11. time meldte det lokale AN Byg sig og fik opgaven.
For de projekterende og entreprenøren kom det som en overraskelse, at THX-kravene var så voldsomme.
Den flotte og luftige foyerbygning ville man normalt forankre til de 3 meget statisk solide kuber som salene er.
Men det går ikke, når der hverken må komme støj ind eller ud af de 3 sale, så foyerbygningen skulle derfor også være en selvbærende statisk enhed konstrueret af et imponerende og bærende stålskelet.

(mere tekst og billeder på vej)

Apollon Struer Anlægsvej 4 7600 Struer