Herunder kan du få svar på de spørgsmål du måtte have vedrørende Club Apollon.
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 9785 1148 eller mail kontakt@1148.dk

  • JEG HAR GLEMT MIN ADGANGSKODE

    Under log ind feltet til Club Apollon vælger du linket "glemt adgangskode". Her skal du indtaste din e-mail adresse. Klik på "send adgangskode", og du vil modtage din kode pr. e-mail. 

  • HVORDAN OPTJENER JEG BONUSPOINT?

    Når du køber dine billetter på nettet, optjener du automatisk point afhængigt af, hvilke billetter du køber.

    Du optjener 1 point for hver krone du køber billetter eller menuer for. Køber du eksempelvis en billet til 100,00 kr giver det 100 point. 

    Der gives ikke point for bestillingsgebyr eller en anden form for gebyr.

  • HVORNÅR KAN JEG BRUGE MINE BONUSPOINT?

    Du kan bruge dine point, når du har optjent det antal point, der kræves som betaling for det valgte produkt.

  • KAN JEG FÅ MINE BONUSPOINT VED NETKØB AF BILLETTER, HVIS JEG HAR GLEMT AT LOGGE IND?

    Desværre kan du ikke efterfølgende få registreret point. Du skal derfor altid huske, at være logget ind når du køber billetter.
    Når du er igang med at købe og bestille billetter kan du altid logge dig på. Finder du ikke linjen "Er du medlem af Club Apollon", nederst i købsvinduet, er det fordi dit medlemsskab ER registreret.

  • HVORDAN FÅR JEG FAT I MINE BILLETTER?

    Når du har købt billetter på nettet, får du tilsendt billetter og kvittering i en PDF-fil via din mail. Du KAN printe billetterne hjemmefra, men det er ikke nødvendigt. Din mail som vi har sendt er gyldig som din billet. Vores kontrollør kan scanne den direkte på din mobiltelefon. Er du kommet til at slette din mail, kan vi printe billetterne til dig i vores billetsalg/kiosk.

    Hvis du har købt point menuer, skal du henvende dig i billetsalget, når du ankommer til biografen og vise din købskode, så får du udleveret dine varer. 

  • KAN JEG FÅ BONUSPOINT VED KØB I BIOGRAFEN?

    Du får bonuspoint ved køb af billetter i biografen i billetsalget - du skal blot huske at benytte dit Club Apollon ID-nr, som du finder ved at logge ind på hjemmesiden. Du kan ikke efterfølgende få registreret dine point.

  • HVORDAN KAN JEG SE OM JEG HAR FÅET MINE POINT?

    Dagen efter afvikling af den forestilling du har købt billet til, vil dine point fremgå på din pointoversigt under "Min side", hvis du blot har husket at logge dig ind som Club Apollon-medlem ved køb på nettet eller har fremvist dit Club Apollon ID nr. i billetsalget.

  • BLIVER MINE BONUSPOINT FORÆLDEDE?

    Ja, dine bonuspoint bliver forældede. Dine bonuspoint er gyldige i 4 år fra den dag de er registreret. Efter 4 år annulleres ubrugte bonuspoint. 

    Et år er i denne forbindelse en periode på 12 måneder. Året starter i den måned, hvor du bliver medlem.

  • KAN JEG OVERDRAGE MINE BONUSPOINT TIL ANDRE?

    Da dit medlemskab af Club Apollon er strengt personligt, kan dine bonuspoint ikke overdrages til andre.

  • KAN JEG OMVEKSLE MINE BONUSPOINT TIL KONTANTER?

    Nej, bonuspoint kan kun veksles til tilbud i Club Apollon’s pointshop.

  • KAN JEG KOMBINERE MINE BONUSPOINT SAMMEN MED KONTANTER/KORTBETALING?

    Ja, du kan godt købe en billet med point og en anden billet med kontanter/kortbetaling. Men du kan ikke blande point og kontanter/kortbetaling. Dvs. at hvis du eksempelvis mangler 50 point til en bestemt vare, kan du ikke supplere op med kontanter eller kortbetaling. 

  • JEG ER BLEVET FORHINDRET, MEN JEG HAR ALLEREDE KØBT BILLETTER FOR MINE POINT OVER NETTET

    Kontakt venligst vores billetkontor på telefon: 9785 1148 før forestillingen starter.

  • HVOR KAN JEG SE HVAD JEG KAN KØBE FOR MINE POINT?

    Nederst på siden "Bliv medlem", kan du se hvad du kan købe for dine point.